Ved vi overhovedet, hvad vi søger?

Jeg husker tydeligt dengang, jeg havde totalt tankemylder i hovedet. Til tider føltes det, som om min hjerne kogte og mit kranie var ved at sprænges. Det var absolut ikke rart. Nu har jeg næsten lært at styre det og tømme mit hoved. Men det sker stadig, at der opstår tanker, som jeg ikke helt har styr på.
Hvis de viser sig at være ubrugelige, lukker jeg dem ned ret hurtigt og effektivt. Nogle gange lader jeg dem køre, bare for at se om der kommer noget godt ud af det.

En af de dage havde jeg forleden.

Jeg havde været på nattevagt og stod op omkring middag. Kroppen var træt og kunne ikke rigtigt komme igang. Så jeg tænkte, at jeg ville booste den lidt med nogle hurtige kulhydrater. Det virkede på kroppen, men det satte også gang i hjernen. Og det kom der dette blogindlæg ud af…

Det er ingen hemmelighed, at jeg rigtig gerne vil have en kæreste. Men hvorfor og hvordan?
Hvorfor er nemt: Jeg har et socialt behov, der ikke bliver dækket af mine kolleger, veninder og familie. Jeg har i årevis prøvet at dække det med mine veninder ved at være meget aktiv i at foreslå at lave ting sammen. Men det er enormt anstrengende at være den opsøgende part altid. Hvis jeg havde en kæreste, ville det være nemmere at få dækket det behov. Derudover er der selvfølgelig de fysiske behov… det behøver vi ikke komme ind på lige nu…

Hvordan? Det er straks meget sværere. Længe har svaret været: “Jeg vil have hele pakken!” Dermed forstået at jeg vil bo sammen, leve sammen, dele alt og være helt integreret i hinandens liv og familier.
Og helt optimalt er det det, jeg vil have. Det er den “rigtige” situation i mit hoved, for det er de værdier, jeg har med fra min barndom. Det har altid været min drøm at høre til et sted. Eller faktisk flere steder. Jeg vil have det hele.

Men det har vist sig, at det ikke holder for mig. Sidste gang det sprang i luften i hovedet på mig, søgte jeg hjælp hos en psykoterapeut. Jeg sagde i telefonen, da jeg aftalte min første session med hende, at mine mønstre i parforhold er uhensigtsmæssige, og det ville jeg gerne have hjælp til at ændre. Jeg var top motiveret, for jeg kunne ikke længere holde til at engagere mig i forhold, bare for at blive forladt.

Jeg var i intens terapi i halvandet år. Og vi kom vidt omkring. Min barndom, mine forældre, mine tidligere forhold, mit selvværd og hvordan jeg lever mit liv. Og ikke mindst min opfattelse af rigtigt og forkert.

Over de sidste to år har jeg fuldstændig ændret mit liv. Jeg skiftede telefonnummer, fik nyt job, skiftede navn, flyttede til provinsen fra København og kun 10% af de møbler, jeg havde med, var nogle jeg havde 2 år tidligere. Jeg har skiftet mine hobbyer ud. Hvor det før handlede om netværk og iværksætteri, handler det nu om havearbejde, madlavning og håndarbejde. Jeg siger ikke, at alt det jeg forlod i mit gamle liv, var dårligt, generelt. Det var bare dårligt for mig.
Især i løbet af det sidste halve år, har jeg brugt en masse energi på at bygge en tilværelse op omkring mig, som jeg virkelig elsker og værdsætter hver eneste dag. Mine omgivelser er fantastiske og jeg gør rigtig mange ting for mig selv og for at have det godt så meget af tiden som muligt. Men jeg vil rigtigt gerne have en at dele alle de gode ting med.

Min historie med mine tidligere forhold er, at de har udviklet sig fra ingenting til en hel masse på meget kort tid. Og det har ikke holdt. Jeg har ønsket mig hele pakken så meget, at jeg har glemt mig selv. Jeg har altid været den opofrende type. Jeg har gjort alt for at imødekomme den andens behov og lyster. Jeg har planlagt mine ting efter hans og tilpasset mig udover, hvad der kan forventes. Og hvad værre var, så forventede jeg det samme fra min partner. Jeg forventede at han ville prioritere mig over alt andet. Jeg var need og clingy og alle de ting, som ikke er tiltalende ved en kæreste. Jeg vidste bare ikke hvor slemt det var, at være min kæreste.

For et års tid siden datede jeg en fyr over nogle uger. Og han var præcis, som jeg var. Clingy, needy og opofrende. Det var forfærdeligt. Jeg ved ikke, om det værste var, at han var sådan eller om det var, at se at jeg har gjort præcis det samme flere gange. Han “lavede en Miee”, som mine veninder kaldte det. Hold da fest, en øjenåbner. Det var en rigtig hård oplevelse. At afvise ham, som jeg selv er blevet afvist mange gange og med de samme grunde. Men der var også lærerigt. Med ét forstod jeg, hvorfor mine kærester og dem jeg har dated, ikke har kunnet holde ud at være sammen med mig.

Men nu tror jeg på, at jeg har forandret mig, og det er måske først lige gået sådan rigtigt op for mig. Som i forleden dag!

Jeg har frygtet, at når jeg fik chancen igen, ville jeg gentage alle mine tidligere dårlige mønstre og falde tilbage i det samme rod som tidligere. Men forleden sad jeg i min sofa med min ikke så aktive krop og min meget aktive hjerne og tænkte, at hvis jeg mødte en ny mand lige nu, så tror  jeg faktisk på, at det ville blive anderledes.

Jeg tror faktisk, at jeg ville kunne holde fast i mine nye gode værdier og vaner. Jeg tror, at jeg stadig ville have lyst til at være alene. Nok ikke så meget som jeg er nu, men en gang imellem bare nyde Netflix og hækling i min sofa alene. Jeg håber inderligt, at mit behov for at være hans første prioritet hele tiden, er forsvundet, eller i hvert fald er blevet meget mindre, end det var tidligere. Ikke mere clingy og ikke mere needy-Miee. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at være mig og blive i mig. Jeg vil prøve, gennem nyforelskens sindssyge, at huske alt det jeg har lært i terapi og over de sidste to år. At holde fast i at gøre ting jeg kan lide og som er godt for mig, også selvom han måske ikke har lyst til at gøre det sammen med mig.

Jeg vil gerne have en partner, der også hviler i sig selv, har sunde værdier i sit liv, værdsætter sin tilværelse og som bidrager til forholdet med alt det, han oplever. Og jeg vil gerne bidrage med de samme ting. Jeg vil stadig gerne have lyst til at være sammen med ham ofte, vel vidende at det ikke skal være så meget, at det dræber forholdet. Og jeg ville da synes, at det var rart, hvis han havde lyst til at være meget sammen med mig. Bare fordi det er en rar tanke, at han tænker på mig og vil mig.

Men tilbage til det indledende spørgsmål: Ved vi overhovedet, hvad vi søger?

Jeg vil måske stadig gerne have hele pakken inderst inde, for jeg kan ikke rigtigt forestille mig, at skulle bo alene resten af mit liv.  Men jeg vil helt sikkert gribe processen an på en helt anderledes måde, end jeg har gjort tidligere. Og med alle de gode værdier og generelle tilfredshed jeg har i mit liv nu, tror jeg også på, at jeg vil tiltrække den rigtige mand at dele mit liv med.

Alt dette gik op for mig forleden. Jeg har længe sagt, at jeg var klar til et nyt forhold. Men det har jeg nok ikke været. For jeg havde stadig ikke forstået det, som min terapeut prøvede at lære mig. Men nu tror jeg, at jeg har forstået, hvad det var, hun mente. Og nu føler jeg mig klar. Rigtigt klar.

Jeg håber, at andre, der har gennemgået en identitetskrise og har arbejdet med deres liv og forhold, kan finde lidt hjælp i dette blogindlæg. Det kan godt være, at du har været, hvor jeg var. Måske er du ikke helt i mål endnu. Og måske kan finde trøst i, at lige pludselig, så falder ti-øren.

P.S.
Det jeg måske stadig skal arbejde med er, at jeg tidligere har målt, hvor meget jeg holder af min partner ud fra, hvor meget jeg har lyst til at være sammen med ham. Hvis jeg ikke har lyst til at være sammen med ham hele tiden, dag og nat, så elsker jeg ham ikke nok. Det lyder nok lidt underligt, men sådan måler jeg mine følelser for en anden person og det skal jeg nok prøve at gøre op med. For det betyder samtidig, at hvis han ikke har haft lyst til at være sammen med mig absolut hele tiden, så elsker han heller ikke mig nok. Og det er jo fuldstændig galimatias at tænke sådan. For det er jo sikkert ikke sådan, det ser ud fra hans side. Og han ved sikkert ikke, at jeg har sådan en underlig målestok, som han bliver målt med. Men måske er målestokken forsvundet sammen med mit gamle liv. Det vil kun tiden vise.

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Hudløst ærlig. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s