Vejen op er længere end vejen ned

Jeg er nok langt fra den eneste, der falder i nogle sorte huller nogle gange. “The Dip” er der nogen, der kalder det. Jeg gør det jævnligt og det kan skyldes alt muligt. Denne gang var det mit singleliv. Igen.

I starten af januar var jeg vildt optimistisk og havde en følelse af en ny start i det nye år. Så nu skulle der ske noget. Jeg oprettede en profil på en datingside og gik i gang. Jeg skrev til nogle mænd, som jeg synes var interessante. Ingen svarede tilbage. Jeg fik mange henvendelser fra mænd, der syntes at jeg var interessant. Jeg skrev tilbage til nogle af dem.

For år siden var jeg også på en af datingsiderne og det gjorde mig så ked af det, at jeg sad og græd foran computeren hver aften. Jeg tænkte, at denne gang var jeg mere afklaret og selvsikker. Men alligevel ramte det hårdt, at dem jeg skrev til ikke engang gad at svare. Jeg svarede nok 95% af alle henvendelser også selvom svaret var nej tak. Jeg aftalte 4 dates. 2 af dem brændte mig af. 2 meldte tilbage bagefter, at jeg virkede uinteresseret og alle mulige andre utiltalende ting.
Jeg kunne slet ikke se mig selv i den feedback, jeg fik.

Efter 3 uger lukkede jeg min profil. Endnu engang blev jeg mere ked af det, end jeg blev glad, opløftet, begejstret, bekræftet… indsat selv flere fyldord….
Jeg var ikke helt i kulkælderen, men jeg var godt på vej og jeg valgte at tage det i opløbet. Men alligevel har jeg været ked af det, siden det stod på. Så i en måneds tid. Jeg prøvede at flytte mit fokus og interessere mig for sund madlavning og en sundere livsstil. Det afholdt mig fra at trøstespise, som ellers normalt er min første reaktion.

Men nedtur fik jeg. Og lige så nemt som det er at crashe helt ned, lige så svært er det at komme op igen. Vejen op er bare så meget længere end vejen ned. Det kræver virkelig en indsats at komme op igen. I hvert fald for mig.

Jeg sætter alt ind på at pleje mig selv. Forkæle mig selv. Booke en ferie, købe lidt nyt til huset og mig selv. Gøre ting jeg virkelig nyder. Gå lange ture ved stranden og udnytte vandets terapeutiske effekt til at få hjernebølgerne beroliget lidt. Jeg gør noget godt for andre. Støtter en velgørenhed eller noget i den stil.

Og som det vigtigste så fokuserer jeg på alt det gode i mit liv. Bare fordi jeg fejler på et område i mit liv, betyder det jo ikke at alt andet også er noget lort. Tværtimod. Ofte er der rigtig mange gode ting i livet, som overskygges, når noget andet går imod. Og det er vigtigt at fokusere på de gode ting. Hver dag. Hele tiden. Jeg tager mig selv i at huske på de ting flere gange om dagen i de situationer, jeg nu engang befinder mig i.

Men jeg har også en helt speciel teknik til at gøre det meget bevidst.

Engang lærte min hypnoterapeut mig noget, der hedder hjertemeditation. Det virker for mig i de perioder, hvor jeg er nede. Det hjælper mig til at få en lidt mere smidig tur op igen.

Jeg har tit brugt det i nedeperioderne og holder op med at gøre det, når jeg er oppe igen. Men det er så dejligt selvforstærkende, at jeg burde gøre det hver dag. Uanset om jeg er oppe eller nede. Der er sikkert mange versioner af den samme handling, men som jeg gør det, foregår det sådan her:

Som det sidste inden jeg lægger mig til at sove, sætter jeg mig i sengen med den ene hånd på hjertet. Jeg forestiller mig mit hjerte (altså som et rigtigt levende organ), helt åbent og pulserende. Jeg trækker vejret dybt og forestiller mig, at jeg trækker vejret direkte ind i og ud af hjertet gennem brystkassen. Med lukkede øjne remser jeg op inde i mig selv, alle de ting jeg er taknemmelig for og alle de ting jeg værdsætter.

Det går hele vejen rundt; helbred, økonomi, familie, job, veninder, netværk, katten, bolig, alle de muligheder jeg har og min fantastiske frihed til selv at træffe valg og gøre det jeg har lyst til. Nogle gange siger jeg det højt, nogle gange gentager jeg nogle af tingene.
Jeg slutter altid af med 3 dybe vejrtrækninger og lægger mig så ned og sover. Så de sidste tanker i mit hoved inden natten er positive tanker med en masse taknemmelighed. Og det kan min underbevidsthed så arbejde hele natten med at forstærke.

Når jeg er helt klar over hvad nedturen skyldes, fokuserer jeg specielt på de positive ting ved den situation. F.eks. singlelivet. Der er det positive, at jeg har fuld frihed til at træffe mine egne valg uafhængigt af andre og gøre præcis,hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det.

Det er en god teknik og jeg tror, at hvis jeg så tilføjer mit eget personlige mantra, så sidder den bare lige i skabet.

Hvis du har brug for inspiration til et personligt mantra, så er mit som følger:

“Jeg har ro til at være, hvor jeg er. Jeg har styrke til at klare det, der kommer. Jeg har tillid til, at alt er som det skal være. Jeg tror på, at det jeg har brug for, kommer til mig.”

Du er velkommen til at tyvstjæle det. Jeg har ikke copyright på det 🙂

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Hudløst ærlig. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s