Jeg har hadet julen i årevis…

Ja, du hørte rigtigt… jeg har hadet julen i årevis. Måske er ‘hadet’ et voldsomt ord, men lidt pænere sagt, har jeg ikke rigtigt nydt julen i mange år.

En af de ting jeg har arbejdet med i terapi og stadig husker mig selv på hver dag, er at fokusere på alt det gode i mit liv. I stedet for at fokusere på alt det, jeg ikke har. Og jeg er efterhånden blevet bedre til det, men lige nøjagtigt i december er det ekstra svært. Og den ting jeg ikke har, men som jeg ønsker mig så inderligt, er ikke noget man finder under træet juleaften.

Selve juleaften har længe været den eneste rigtigt positive ting i min jul. For der er jeg sammen med min familie. Som jeg elsker højt og glæder mig til at være sammen med. Men hele december måned kan være rigtig smertefuld, når man er single. Og jeg er sikkert ikke den eneste singlepige, der har det sådan.

Hjerternes fest! Bvadr! Alle steder jeg kigger mig omkring, ser jeg par. Glade par, der køber julegaver sammen. Hygger med familien. Tager til julearrangementer sammen. Klipper og klistrer. Bager. Bvadr!

Jeg ved jo godt i mit realistiske hoved, at det er et forvrænget billede, jeg ser. For julen i et parforhold er sikkert også julefrokoster med utroskab, stress over alle de ting alle familiens medlemmer skal deltage i og jul med svigerfamilien, som man måske ikke er vild med. Men det er jo ikke det, jeg ser. Jeg ser julehyggen, intimiteten, familietiden og tosomheden. Og det savner jeg virkelig.

Jeg har været single siden 2008, kun afbrudt af 2 kortere forhold. I det ene af de forhold var julen rar. Det var den eneste jul i 9 år, hvor jeg har været på Strøget og købe gaver. Og jeg havde en at holde i hånd med. I det andet forhold havde jeg en blandet jul. Det var op af bakke i forholdet, en kæreste, der var ked af at han ikke skulle være sammen med sine børn juleafte, jeg følte at det smuldrede mellem hænderne på mig. Så der havde jeg det, som jeg vælger ikke at se hos andre i juletiden. Alle de andre jule har jeg været single. Og en af de værste ting ved at være single ved højtiderne  – for det gælder også påsken, konfirmationer og runde fødselsdage – er, at jeg tit er den der er ulige ved spisebordet. Det kan godt være at det er en banalitet, men alle andre dukker op i par og jeg så sidder der alene…den ulige… Og er den der kan køre andre til stationen, fordi jeg jo har masser plads i bilen. Pyha, det er lidt stramt.
Jeg har heldigvis aldrig siddet alene juleaften. Det ville virkelig smadre min jul. Men hele december har været en kamp hvert år.

I år besluttede jeg allerede i november at jeg ville gøre alt for at holde min julestemning positiv. Jeg pyntede op tidligt i december. Lavede adventskrans, som jeg så glemte at tænde alle søndagene. Lys i vinduerne og det hele. Jeg har bagt 9 forskellige slags julekager. Det har foregået med julemusikken på fuld knald i køkkenet. Jeg skulle ovenikøbet have et juletræ.

En af de ting, der sker når jeg er ked af det, er at min tålmodighed går helt i kulkælderen. Det har jeg godt kunnet mærke her i december. Lunten er usædvanlig kort. Og det fik jeg virkelig at føle, da jeg skulle gøre juletræet klar:

Jeg støttede Søspejderne i Korsør ved at købe mit træ hos dem. Jeg købte et stort flot et. Helt til loftet og fylder hele stuen. Jeg havde lånt mine forældres retrojuletræsfod, som sikkert er ligeså gammel som mig. Jeg var ikke klar over at juletræer var så tunge…. men jeg fik da moslet det ind i bilen, og kørte hjem med bagsmækken åben. Hjemme fandt jeg en sav, da jeg jo klart kunne se at stammen ikke passede ned i foden. Det virkede slet ikke efter hensigten og jeg skrev nogle meget frustrerede sms’er til min søster. Juletræet blev sat i skammekrogen på terassen med besked om, at det kunne blive der, indtil det havde lært at opføre sig ordentligt!
Mine meget velmenende kolleger, som altid får overbevist mig om at jeg sagtens kan finde ud af alt muligt, som jeg aldrig har prøvet før, forklarede mig, at jeg skulle bruge en større sav. Der blev tegnet og fortalt. Dagen efter prøvede jeg med en løvsav… større våben er lig bedre resultat… men nej. Min tålmodighed løb ud efter 20 minutter og juletræet røg i skammekrogen igen. Hidsig og i krigshumør kørte jeg ned til mine forældre for at finde et endnu større våben i min fars værksted. En økse måtte tydeligvis være løsningen. Jeg ville ikke finde mig i at blive manipuleret af et skide juletræ…
På vej derned kom jeg forbi et byggemarked. De har helt sikkert økser, tænkte jeg og spurtede derind.Manden viste mig adskillige meget dyre økser, mens han fortalte hvor galt det kunne gå, når man kastede sig ud i kunsten at montere fod på et juletræ. Jeg købte ikke en økse. I stedet købte jeg en ny juletræsfod, der kan tage stammer helt op til 11 cm. Jeg kom hjem, satte juletræet ned i forden og trådte på udløseren og KLAP, så var juletræet fanget i fælden og stod helt lige.
Ha! Jeg vandt! Langt om længe! Og det tog kun 5 minutter til sidst. Og nu skal jeg aldrig save juletræer til igen. Måske kan det redde hele min december til næste år, at jeg ikke skal gå ned på udstyr.
Juletræet blev pyntet med både levende og elektriske lys og jeg kan ikke se fjernsynet fra min sædvanlige siddeplads i stuen.Så jeg har måttet fortrække til den anden sofa. Men det står der og det dufter dejligt.

Nu er julen snart overstået. 23 dage i blandet humør. Et horoskop, der siger at en juleromance er mulig og at jeg finder kærligheden, hvor jeg færdes til hverdag…. yeah right! Hele flådestationen holder jo juleferie, undtagen os der har døgnvagter…

Men nu er det d. 24 og jeg vågnede før vækkeuret ringede. Jeg er Miee 5 år gammel på juleaftens dag. Jeg elsker det. Jeg elsker at give gaver, lige så meget som jeg elsker at få gaver. Jeg elsker maden og den efterfølgende mavepine. Jeg elsker at danse om juletræet, selvom vi synger lidt falsk i min familie. Jeg skal i kirke senere og være sammen med min familie. Jeg glæder mig så meget.

Og ikke ret længe efter juleaften bliver alt pyntet taget ned og juletræet ekspederet udenfor, for efter d. 24. bliver jeg hurtigt træt af at se på det. Og så er vi tilbage til hverdagen igen. Dagene bliver længere. De holder op med at spille triste julesange om ulykkelig kærlighed i radioen. Og den næste december er først om 11 måneder. Og så kan jeg jo håbe på, at jeg har en kæreste at jule med til næste år.

Jeg overlevede en jul mere. Og jeg overlever nok alle dem, der kommer, men det betyder ikke, at det er en fornøjelse fær d. 24. december.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Hudløst ærlig. Bogmærk permalinket.

2 svar til Jeg har hadet julen i årevis…

  1. Du skriver godt Mie(e).
    Jeg håber at du får en rigtig glædelig jul og det du ønsker dig allermest.
    – Husk at jule varer lige til påske (det er i hvert fald nogen der påstår). Så der er lidt tid endnu til juleromancen 😉

    Like

  2. Camilla siger:

    ❤Elsker dine hudløst ærlige indlæg❤ Rigtig glædelig jul. Håber der er en juleromance næste år😉🎄❤

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s