Du er, hvad du tænker!

Siger jeg, at jeg er ked af det, fordi det er det, jeg plejer at sige?

Tidligere på måneden skrev jeg et blogindlæg om lykke og sundhed. Om hvor svært det var, at være sund, når jeg er ulykkelig og at være lykkelig, når jeg ikke spiser sundt.
Dagen efter til yoga kom jeg til at tænke på blog-indlægget, og det satte nogle flere tanker igang hos mig. Ja, der kommer meget godt ud af at gå til yoga 🙂

Jeg skrev, at jeg er ensom. At jeg er ked af det. At jeg ikke er glad. At jeg hverken er lykkelig eller sund. Men dagen efter tænkte jeg: “Men er jeg nu også det?”

Hvis jeg virkelig mærker efter, hvilke følelser er det så, jeg virkelig føler?
Som en lille udfordring til mig selv begyndte jeg at skrive ned, hvilke følelser jeg havde og hvor stor en del af dagen, de forskellige følelser var i spil.
Er jeg så virkelig primært ked af det? Eller er jeg faktisk primært glad? Eller endda lykkelig?

Eksperimentet

Jeg skrev kun ned i to dage, for det var faktisk svært hele tiden at vurdere, hvilken følelse, der var i spil. Men det overraskede alligevel efter kun to dage. Her er et uddrag af mine to dages følelser: Ensom, skuffet, priviligeret, glad, frisk, afslappet, rolig, udfordret, taknemlig, modig, sund, værdsat og lykkelig.

Det er interessant at se, at der faktisk kun er to negative følelser på listen.
Ensomheden er i spil hos mig om morgenen og om aftenen. Det er de tidspunkter, jeg føler mig mest alene, fordi jeg savner at vågne op med en anden og gå i seng om aftenen sammen. Jeg føler mig også ensom, når jeg gør ting, som jeg faktisk hellere ville gøre med en anden. Den dag var det en tur i zoo. Det var hyggeligt og jeg følte mig priviligeret, fordi jeg bare kunne gøre det. Men jeg var samtidigt ensom, fordi jeg gjorde det alene.
Skuffelsen var en hel specifik situation lige den dag. Men skuffelse er ikke en gennemgående følelse for mig.

De efterfølgende dage tænkte jeg over det, hver gang jeg var i en situation, hvor jeg følte en specifik følelse. Og det var de samme følelser, der primært gik igen. Af og til er jeg da ked af det, men det er slet ikke en så gennemgående følelse, som jeg egentlig gik og troede.

Kunne det tænkes at jeg går og fortæller mig selv (og andre), at jeg er ked af det og ensom, fordi jeg har haft en lang periode, hvor det har været de dominerende følelser? Siger jeg det, fordi det er det, jeg plejer at sige? Er det en sindssyg dårlig vane, der faktisk ovenikøbet er utroligt selvforstærkende? For så er det jo faktisk rigtig uforskammet, at sige til mig selv, at jeg er ked af det. For det gør mig da overhovedet ikke i bedre humør.

Men med mit lille forsøg kan jeg med bevis i hånden, fortælle mig selv, at jeg faktisk ikke er ked af det. Måske lidt ensom. Nogle jeg nemlig rigtigt grimt til mig selv og så er hårde facts en god ting. Især når de beviser, at jeg faktisk har det godt. Og så kan jeg jo sige det i stede for. Og det er jo dejligt selvforstærkende på den fede måde.

Bevares, jeg kan da sagtens blive mere lykkelig. Mere sund. Mindre ensom. Alt kan optimeres. Men egentlig er jeg godt tilfreds med, at jeg er både lykkelig, sund, glad, taknemlig, priviligeret og alt muligt andet, det meste af tiden. Det er vel de færreste, der er lykkelige hele tiden. Og så er det ok med mig, at være lykkelig en lille del af hver dag.

Du er, hvad du tænker!

Jeg fortalte min terapeut om mit lille eksperiment og hun mindede mig om en sætning, hun har sagt til mig masser af gange over det sidste års tid:
Du er, hvad du tænker! 
Den sætning er endelig feset ind på lystavlen og nu forstår jeg, hvad jeg har gjort ved mig selv. Og det var faktisk ikke pænt gjort.
Jeg har gået og gjort mig selv mere og mere ked af det, fordi jeg har tænkt, at jeg var ked af det. Men nu er det slut med det. Nu vil jeg over de næste uger fokusere på de positive følelser og anerkende ensomheden og de andre ikke så gode følelser. De har jo lov til at være der, og det er ok at være ked af det i perioder. Men det skal jo være de positive følelser, der skal være de selvforstærkende elementer.

Men i min erfaring, kan denne sætning sidestilles med “Du er, hvad du spiser!”-sætningen. Det er en vanesag. Vi spiser, det vi plejer. Vi tænker, det vi plejer. Og det kræver en ændring af ens holdning, at ændre på det. Det er en stor vaneændring og mange, der har prøvet f.eks. at vænne sig af med sukker, ved at det tager omkring 28 dage, før man er helt ude af vanen og inde i en ny vane.
Det er ikke bare noget man gør fra dag til dag.

Men nu starter jeg med at gøre det. Og jeg håber, at du også vil gøre det. For vi har alle fortjent at være mere lykkelige. Mere glade. Mere taknemlige. Og der er ikke noget bedre end at sige til andre, at man har det godt. Og rent faktisk mene det!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Hudløst ærlig. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s