Hvad kommer først? Lykken eller sundheden?

For noget tid siden læste jeg et opslag på Facebook, som forfatteren Mette Glargaard havde skrevet i forbindelse med udgivelsen af hendes nye bog.
Jeg gik længe og tænkte over overskriften. “Lykkelige mennesker spiser sundt”. Til at starte med læste jeg ikke engang indholdet, for jeg følte mig ramt. Midt i maven. Midt i hjertet.
Men jeg tænkte længe over overskriften og hvad den startede i mig. For jeg føler mig ikke hverken sund eller lykkelig.

Jeg ved godt, at jeg spiser langt fra så sundt, som jeg burde gøre. (Jeg hader ordet ‘burde’!) Og jeg ved også, at jeg sagtens kunne spise sundere. Men jeg har alligevel svært ved at motivere mig til det. Men hvorfor? Og hvad kommer først? Lykken eller sundheden?

Bliver jeg lykkelig, hvis jeg spiser sundt? Ville jeg begynde at spise sundere, hvis jeg var lykkelig?

Jeg kan ikke helt greje den. Jeg føler mig ikke lykkelig. Og har nok ikke gjort det i et stykke tid. Jeg er glad ofte, men ikke altid. Og jeg er ok. Jeg er ikke helt i kulkælderen. Men jeg er single. Og det er ikke af min egen fri vilje. Jeg føler mig ensom. Og jeg er tit ked af det. Og når jeg føler mig ensom og ked af det, så trøstespiser jeg. Jeg ved godt, at det ikke gør mig glad. Så jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg gør det. Men det gør jeg. Det kan være slik. Kage. Is. Hvad som helst, der er sødt. Hvis jeg er lidt mere ressourcefuld, forfalder jeg til nødder og rosiner, men det er oftere det usunde og søde, der vinder.

Jeg synes ærligt talt, at det er enormt svært at motivere sig til at spise sundt, når man ikke er glad. Jeg har bare ikke overskuddet til det. Samtidig synes jeg, at det er svært at lave sund mad til en enkelt person, uden at der bliver en masse dyr madspild. Jeg gider heller ikke gøre noget ud af det, når jeg laver mad kun til mig selv. Jeg lavere sundere mad, når jeg ved, at jeg skal spise sammen med andre. Men når jeg ved, at jeg skal være sammen med andre, er jeg også i bedre humør og er mere glad.
Men jeg synes faktisk, at der er svært, at opnå en sundere kost, når livet nogle gange er lidt imod mig.

Men hvis jeg kunne få lykken på banen først, ville jeg så spise sundere? Og hvordan bliver jeg lykkeligere? Hver gang jeg taler med nogen om lykke, siger de, at hvis jeg kan elske mig selv, så ville jeg være lykkeligere. Hvis jeg kan hvile i mig selv og min situation, selvom det ikke er den optimale tilstand. Hvis jeg kan lade være med hele tiden at føle, at der er noget der mangler.
Meeeen, det er bare nemmere sagt end gjort. Jeg ved faktisk ikke præcist, hvordan jeg elsker mig selv. Jeg ved ikke, OM jeg faktisk gør det uden at vide det. Jeg prøver at hvile i min situation og nyde mit eget selskab. Men når man er meget i sit eget selskab, kan man godt blive lidt træt af sig selv. Ligesom jeg også kan blive træt af andre, hvis jeg er meget i selskab med de sammen mennesker over en kortere periode. Og jeg har meget svært ved at slippe følelsen af, at der mangler noget. For det gør der jo. Jeg vil jo rigtigt gerne have en kæreste.

Hvis jeg havde en kæreste, tror jeg at jeg ville spise sundere. Fordi jeg ville være mere glad, mindre ensom, mere selskabelig og mere motiveret for at gøre noget ekstra ud af maden. Og jeg ville sikkert heller ikke trøstespise i samme omfang. Og jeg ville nok også få mere motion og mere latter.
Men for at tiltrække den helt rigtige mand, skal jeg være lykkelig. Det ville jeg måske blive af at spise sundere.

Kan I se hvor jeg er på vej hen? Det er det evindelige spørgsmål om hønen og ægget… Og jeg er ikke blevet en snus klogere af at tænke over det. Jeg har svært ved at spise sundere, så længe jeg ikke er rigtigt lykkelig. Og jeg bliver ikke rigtigt lykkelig, før jeg spiser sundt… hvilket jeg ikke har overskud til, fordi jeg ikke er lykkelig…. osv. osv.

Det er et stort dilemma. Og nogle dage har jeg måske overskud til at prøve, men så falder jeg i et hul af sorte tanker og så kommer trøstespisningen igen. Sååå… jeg tænker videre på, om jeg har mest indflydelse på min sundhed eller min lykke. Og så kan jeg måske på sigt se, om den anden ting kommer af sig selv….

Det skal lige tilføjes, at selvom jeg ikke spiser sundt, så gør jeg faktisk en masse andre gode ting for mig selv. Jeg dyrker yoga, løber, er sammen med dejlige venner og min familie. Jeg gør ofte præcis hvad jeg har lyst til, uanset hvad jeg tror andre tænker om det. Og de ting kan måske være med til at gøre mig mere lykkelig. Og så kommer det med maden måske alligevel af sig selv.

P.S. Du kan læse Mette Glargårds indslag om lykke og sund mad her: http://glargaard.dk/lykkelige-mennesker-spiser-sundt/

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Hudløst ærlig. Bogmærk permalinket.

Et svar til Hvad kommer først? Lykken eller sundheden?

  1. Cathrine siger:

    Kender alle dine følelser. Jeg har kæreste, hus og mangler ikke noget. Jeg føler mig også ensom nogle gange, og samtidig gider man heller ikke at være sammen med de same mennesker for tit 🙂
    Dog synes jeg at tingene faldt mere på plads, da jeg fandt min egen passion, som er min virksomhed. Jeg har noget at tage mig til. Og det tror jeg er vigtigt. Min kæreste er meget væk, og jeg blev derfor tvunget til at være tilpas med mig selv. Det lykkes ikke altid, men jeg har lært at sige at det er ok – og det lykkedes for det meste ikke at falde i et sort hul.
    Super godt indlæg Mie – der er jo en lille poet eller forfatter gemt i dig 🙂

    Kram

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s